AUDITION

Palsgaard Sommerspil inviterer til audition på Troldmanden fra Oz

den 1. december 2019 fra kl. 9.00 i Haandværkerforeningen, Allégade 16, 8700 Horsens

Vi søger sangere og dansere til at besætte roller og ensemble.

Tilmelding senest 26. november 2019

Den kreative ledelse:

Instruktør: Jens Frausing

Kapelmester: Mathias Myrthue Justesen

Koreograf: Jacob Philip Andersen

Scenograf: Pernille Ekstrand

Sanginstruktør: Johnny Jørgensen

Tilmeldingsformular findes længere nede på siden...
Klar til audition i Haandværkerforeningens teatersal

”Troldmanden fra Oz”
– et eventyr for hele familien

Bag ved regnbuens fortryllende farver findes stedet, hvor intet er, som det plejer at være. Tag med på en eventyrlig rejse til det magiske land Oz, og kom og vær med til at skabe et fortryllende, musikalsk og eventyrligt univers, når Palsgaard Sommerspil i 2020 byder velkommen til årets musical med klassikeren ”Troldmanden fra Oz”.

Troldmanden fra Oz opføres på dansk i en ny oversættelse af Carina Hartmann Olsen.

Lidt om Palsgaard Sommerspil

Palsgaard Sommerspil er en amatørteaterforening hjemmehørende på Palsgaard Gods ved Juelsminde.
Foreningen har siden 1972 hver sommer inviteret publikum til Danmarks smukkeste friluftsscene i Palsgaard Slotspark, der er en af landets største herregårdsparker.

Palsgaard Sommerspil har gennem årene opført forestillinger af meget forskellig art, i de seneste år bl.a. The Sound of Music, Mød mig på Cassiopeia, Les Misérables, Grease og senest ”RENT”. Forestillingerne trækker publikum til fra alle egne af landet og somme tider fra udlandet, og vi har været oppe på 10-15.000 tilskuere pr. sæson.

Vi gør meget ud af at give vores medvirkende de bedste arbejdsbetingelser. Vi prioriterer en professionel kunstnerisk ledelse og en stab af dygtige frivillige ildsjæle.

Det er både spændende og krævende at være med, hvad enten det er bag, på eller foran scenen. Du vil få udfordringer, men til gengæld opleve passion, livsglæde og sammenhold.

Nogle få nøglepersoner i lederfunktioner har kontrakt med Palsgaard Sommerspil, mens alle andre arbejder ulønnet i alt fra transport til forplejning. Det betyder, at mere end 200 personer hvert år på den ene eller den anden måde bidrager på helt frivillig basis med at få forestillingen på plads.

Palsgaard Sommerspil er konstant på jagt efter folk til administrative og praktiske opgaver. Du kan være en stor hjælp for hele produktionen, hvis du vil opfordre din familie og hvem, du kender, til at give en hånd med.

Da Palsgaard Sommerspil er en forening, er medlemmerne fundamentet for, at der kan laves forestillinger. Derfor kræver det også, at man er medlem for at kunne deltage. Bliver man optaget i forestillingen, meldes man også ind i foreningen. Det årlige kontingent er p.t. 250 kr.

Hvad søger vi                  

Vi søger sangere (solo og kor) og dansere til at besætte roller, biroller og ensemblet.

Aldersgrænse: Man skal være fyldt 15 år med udgangen af 2019.

De roller, vi søger, er:

ROLLER:
Dorothy Gale alder 17 / 25 mezzo/mix – G3 til C5 (E5)
Tante Em (Emily Gale) / Glinda, Den gode heks fra nord. mezzo/sopran – G3 til C5)
Onkel Henry (Henry Gale) / Smaragd byens vagt baryton – Bb2 til Eb4
Løven / Leo stærk baryton – Bb2 til F3
Bliktud /John stærk baryton/tenor – Bb2 til G3
Fugleskræmslet/Tom stærk baryton/tenor – Bb2 til F#3 (opt Ab3)

 

ENSEMBLE:
Miss Almira Gulch /Den onde heks fra West
Professor Chester Marvel/Troldmanden fra Oz

 

Munchkins:  
Borgere i Munchkinland (kor)
Borgmester
Spillemand
Ligsynsmand
PralhalsAdvokat
2 skolelærere
3 rådmænd
3 små piger
3 barske drenge
3 Krager
3 Træer
Dukker
Borgere i Oz
SkønhedseksperterWinkier (mandskor)
Winkier General
Niko, abernes leder
Flyveaber
Dansemyg
Sneprins

Sangvalg: I kvitteringen for din tilmelding finder du anvisning på, hvordan du  får noder til sangene.

Judy Garland m.fl. 1939

Audition

Ved ankomsten skal du henvende dig for at blive registreret.

Du skal have taget et portrætfoto samt taget mål til kostumer.
Derefter begynder selve din audition.

  1. Danseprøve for alle
    Prøven foregår for alle i hold á op til 15 personer (medbring praktisk tøj samt et par sko, som du kan bevæge dig i). Dansen skal ikke forberedes.
  2. Korprøve for alle
    Prøven foregår som en workshop uden forberedelse.
  3. Individuel sangprøve for solister, ensemble og dansere:
    Prøven foregår enkeltvis med den sang, som du har forberedt.

Vi anbefaler, at du møder op i god tid, og du må påregne nogen ventetid.
Du skal forvente, at hele din audition kan tage 2-3 timer.

Almen information

Prøveplan medsendes svarbrevet efter audition.

Sæsonen indledes med introdag på Palsgaard den 2. marts 2020.
Prøver starter 4. april og ligger i weekender til og med den 21. juni.
Vi holder ferie fra den 22. juni til den 16. juli – begge dage inklusiv.
Prøverne foregår i Horsens frem til juni og derefter på Palsgaard.
De præcise prøvesteder vil fremgå af prøveplanen.

Weekend-prøver kl. 10.00 – 17.00 (lørdage/søndage)
I juli er aftenprøver kl. 17.00 – 22.00.
Den sidste uge inden premieren, slutter prøven først når gennemspilningen er slut (kl. ca. 23.00)

Informationer om fx. detaljer i prøveplanen sker på Facebook, hvorfor det kræves, at du er medlem af Facebook-gruppen.

Hvis du bliver optaget i forestillingen, forudsættes det, at du bliver medlem af foreningen Palsgaard Sommerspil.

Da dette er en meget stor og kompliceret forestilling, så er det vigtigt, at prøveforløbet bliver så koncentreret som muligt. Derfor er der mødepligt til de prøver, du bliver tilsagt til.
Afbud skal så vidt muligt minimeres.

Venlig hilsen
Palsgaard Sommerspil

Forestillingsdage 2020

Torsdag den 30. juli kl. 20.00 Premiere
Fredag den 31. juli kl. 20.00 Forestilling
Lørdag den 1. august kl. 20.00 Forestilling
Søndag den 2. august Ingen forestilling
Mandag den 3. august kl. 20.00 Forestilling
Tirsdag den 4. august kl. 20.00 Forestilling
Onsdag den 5. august kl. 20.00 Forestilling
Torsdag den 6. august kl. 20.00 Forestilling
Fredag den 7 august kl. 20.00 Forestilling
Lørdag den 8. august kl. 20.00 Lukket særforestilling
Søndag den 9. august kl. 15.00 Eftermiddagsforestilling