Lyden af Sommerspil – musicalkoncert under åben himmel

Lyden af Sommerspil – musicalkoncert under åben himmel

 

I april måtte vi, på Palsgaard Sommerspil, desværre meddele, at vi var nødsaget til at udsætte ’Troldmanden fra Oz’ til 2021 - et musicaleventyr, der efter planen skulle have spillet i Palsgaard Slotspark denne sommer - Men nu har vi gode nyheder.

 

Hele landet har stået sammen om at passe på hinanden, og det betyder, at landet så småt er ved at åbne mere og mere op igen.

’Troldmanden fra Oz’ er stadig flyttet til 2021, men henover de seneste måneder har der spredt sig en bølge af glæde ved sang og musik, og vi har oplevet, hvordan ikke kun vi på sommerspillet, men også rigtig mange andre, savner kulturen og det at mødes omkring musikalske oplevelser.

 

Derfor er det os en stor glæde, at det nu er blevet muligt for os at skabe netop sådan en oplevelse. Vi byder derfor indenfor - eller udenfor - til musicalkoncerten ’Lyden af Sommerspil’, fra den 6. til den 9. august, hvor vi opfører i alt 5 koncerter, i Palsgaard Slotspark.

 

’Lyden af Sommerspil’ byder på en perlerække af de største musicalhits gennem tiden, både musicals, vi har opført på Palsgaard Sommerspil, men også andre af de verdenskendte musicals. Instruktør Jens Frausing, kapelmester Mathias Myrthue Justesen og koreograf Jacob Philip Andersen, vil, sammen med dygtige sangere fra tidligere års opsætninger i Palsgaard Slotspark, hvoraf flere også medvirker i Troldmanden fra Oz til næste år, skabe en underholdende og musikalsk koncert, i Palsgaard Slotspark.

 

Der er åbnet op for, at vi kan byde 480 publikummer velkommen i slotsparken, under åben himmel. Almindeligvis har vi plads til 1000 publikummer, og der vil derfor være rigtig god plads. Der vil være mulighed for køb af kaffe, vand, vin, øl, kage m.m. i Café Wohlert, og samtidig vil vi opfordre til at medbringe egen mad, som kan nydes i Slotsparkens smukke omgivelser. Der er mange, der har en tradition for at komme med deres mad og nyde den i parken forud for forestillingen, og der er heldigvis nu muligt at fastholde den tradition også i år.

 

Vi sørger naturligvis for at overholde alle retningslinjer, så alle kan få en fantastisk oplevelse til ’Lyden af Sommerspil’ på Danmarks smukkeste friluftsscene.


Troldmanden fra Oz kommer til Palsgaard

Troldmanden fra Oz kommer til Palsgaard Sommerspil i 2020

I 2020 opfører Palsgaard Sommerspil den verdensberømte musical Troldmanden fra OZ, originalt kendt som The Wizard of Oz.

Det er en fortryllende musical for hele familien, og har man ikke hørt om selve musicalen, så har man uden tvivl hørt et eller flere af musiknumrene fra den – blandt andet det kendte musiknummer Somewhere Over the Rainbow, eller måske Follow the Yellow Brick Road.

Bag ved regnbuens fortryllende farver findes stedet, hvor intet er, som det plejer at være. Tag med på en eventyrlig rejse til det magiske land Oz, og kom og oplev et fortryllende, musikalsk og eventyrligt univers.

 

Den unge Dorothy længes væk hjemmefra og drømmer om en verden langt fra det kedelige liv på gården i Kansas. På magisk vis ledes hun til det fortryllede land Oz, hvor intet ligner og er, som hun kender det, men Dorothy indser hurtigt, at ”ude er godt, men hjemme bedst”, så hun vil allerhelst bare hjem igen.

På sin rejse møder hun Fugleskræmslet, der mangler hjerne, Løven, der mangler mod, og Tinmanden, der mangler hjerte. De fire venner drager afsted mod Smaragdbyen for at finde Troldmanden, der kan opfylde deres ønsker og give dem deres manglende egenskaber. Men rejsen dertil bliver ikke nem, for onde kræfter er på spil…

 

Troldmanden fra Oz har premiere på Gudrun Schous friluftsscene den 30. august 2020, og spiller til og med den 9. august 2020.

Palsgaard Sommerspil glæder sig til, i 2020, at byde jer indenfor til Troldmanden fra Oz, i Palsgaard Slotspark.