AUDITION

AUDITION

Palsgaard Sommerspil inviterer til audition på 9 to 5

Lørdag den 9. november 2024

Østerhåbskolen, Sdr. Torstedvej 1, 8700 Horsens

Vi søger til både roller, solistopgaver og ensemble

Tilmeldingsfrist 2. november 2024

Evt. henvendelse til audition@palsgaardsommerspil.dk

Den kreative ledelse

Instruktør: Jens Frausing
Kapelmester: Rasmus Steenberg
Koreograf: Jacob Philip Andersen

9 to 5 the musical

er baseret på 80’er filmen af samme navn med musik af Dolly Parton.

Musicalen handler om et venskab, der opstår imellem tre kvinder, der tager kontrol over det kontor, hvor de arbejder, og opdager, at der er intet, de kan gøre, selv i en mandsdomineret verden.

Alle tre kvinder har hver deres problemer med chefen og er godt og grundig træt af den måde, kontoret bliver ledet på. De må tage affære, hvis tingene nogensinde skal ændre sig.

Det er en humoristisk musical om venskab, hævntørst, kvindepower og ikke mindst kærlighed, tilført fantastisk musik med bl.a. superhittet ”9 to 5”.

Opføres på dansk.

Hvad søger vi                  

Vi søger til både roller, solistopgaver og ensemble.
Aldersgrænse:  Man skal være fyldt 16 år i løbet af 2025.

Forestillingsdage 2025

Onsdag den 30. juli   kl. 20.00   Generalprøve
Torsdag den 31. juli.   kl. 20.00   Premiere
Fredag den 1. aug.    kl. 20.00   Forestilling
Lørdag den 2. aug.    kl. 20.00   Forestilling
Søndag den 3. aug.                    Ingen forestilling
Mandag den 4. aug. kl. 20.00    Forestilling
Tirsdag den 5. aug. kl. 20.00      Forestilling
Onsdag den 6. aug. kl. 20.00     Forestilling
Torsdag den 7. aug. kl. 20.00     Forestilling
Fredag den 8. aug. kl. 20.00      Forestilling
Lørdag den 9. aug. kl. 20.00     Forestilling
Søndag den 10. aug. kl. 15.00     Eftermiddagsforestilling
Mandag den 11. aug.                 Ingen forestilling
Tirsdag den 12. aug. kl. 20.00    Forestilling
Onsdag den 13. aug. kl. 20.00   Forestilling
Torsdag den 14. aug. kl. 20.00  Forestilling
Fredag den 15. aug.                  Ingen forestilling
Lørdag den 16. aug. kl. 10.00   Afmontering og afslutningsfest

Roller i 9 to 5:

Violet:
Afdelingsleder og Mr. Harts administrative assistent. Hun er enlig mor og kæmper for det, hun tror på. Drømmer om forfremmelse. Attraktiv, stærk og ambitiøs.
Kvinde – Spillealder: 40-50 – Vokal: F3-D5

Doralee
Harts chefsekretær. En ung, sød, sexet og temperamentsfuld kvinde. Hun er et bevis på, at en kvinde er mere end blot sit udseende. Countrysanger.
Kvinde – Spillealder: 20-30 – Vokal: G3-E5

Judy
Den ”nye” pige i firmaet. Såret efter sin mands affære forsøger hun at genfinde sig selv. Usikker, beslutsom og håbefuld. Stærk belter.
Kvinde – Spillealder: 30-35 – Vokal: Ab3-F#5

Franklin Hart
CHEFEN samt en berygtet mandschauvinist. Han er i stand til at gemme sig bag sin charme, men ender som regel med at vise sit sande jeg som arrogant, selvoptaget chef.
Mand – Spillealder: 40-50 – Vokal: C3-Gb4

Roz Keith
Personalechef/Harts assistent. Nysgerrig, nævenyttig og kontorets stikker. Hun er ulykkeligt forelsket i Mr. Hart og vil gøre alt hvad hun kan for at vinde hans anerkendelse.
Kvinde – Spillealder: 35-45 – Vokal: G3-C5

Joe
En flot, ung bogholder. Oprigtig og rar – og meget betaget af Violet.
Mand – Spillealder: 25-35 – Vokal: B2-G4

Dwayne
Doralees attraktive mand. Han er meget støttende overfor hendes professionelle drømme.
Mand – Spillealder: 25-35 – Vokal: E2-G4

Josh
Violets akavede teenagesøn.
Ung mand/stor dreng – Spillealder: 15-18

Missy
Franklin Harts naive hustru, totalt uvidende om sin mands sande natur.
Kvinde – Spillealder: 20-35

Maria
En ung og livlig sekretær på Harts kontor.
Kvinde – Spillealder: 20-30 – Vokal: F4-D5

Dick
Judys kommende eksmand. En gennemsnitlig fyr, som har lidt mindre hår og lidt mere topmave, end han havde for ti år siden.
Mand – Spillealder: 35-45

Kathy
En sekretær på Harts kontor med tendens til sladder.
Kvinde – Spillealder: 30-40 – Vokal: G4-D5

Margaret
En sekretær på Harts kontor med tendens til at drikke.
Kvinde – Spillealder: 30-40

Tinsworthy
Franklin Harts chef og bestyrelsesformand. En god mand, som måske er mere klar over Harts adfærd, end hvad han umiddelbart giver udtryk for.
Mand – Spillealder: 50-60

Ensemble
Kontormedarbejdere, politibetjente, hospitalspersonale.

Mænd & kvinder, div. aldre. Bør være stærke sangere og dansere.

NB: Karakterernes alder er vejledende. Alle er velkomne til audition uanset køn, alder, etnicitet mv.

Sangvalg:

I kvitteringen for din tilmelding finder du et link til en nodemappe, hvor du kan finde de noder, vi kan foreslå dig at synge.
De er opdelt efter karakter eller en ensemble sang.

Du kan også vælge at  synge en selvvalgt sang, som du synes præsenterer dig og din stemme bedst.
Du skal selv medbringe en letlæselig node i den toneart du ønsker at synge sangen i.

HER FOREGÅR AUDITION

Østerhåbskolen
Søndre Torstedvej 1
8700 Horsens

Audition

Ved ankomsten skal du henvende dig for at blive registreret.

Du skal have taget et portrætfoto samt taget mål til kostumer.
Derefter begynder selve din audition.

  1. Danseprøve for alle
    Prøven foregår for alle i hold (medbring praktisk tøj samt et par sko, som du kan bevæge dig i). Dansen skal ikke forberedes.
  2. Individuel sangprøve for solister, ensemble og dansere:
    Prøven foregår enkeltvis med de sange, du har forberedt.

Vi anbefaler, at du møder op i god tid, og du må påregne nogen ventetid.
Du skal forvente, at hele din audition kan tage 2-3 timer.

Almen information

Prøveplan medsendes svarbrevet efter audition.

Sæsonen indledes med introdag på Palsgaard lørdag den 5. april 2025 kl. 13.00.
Prøver starter 12. april og ligger i weekender til og med den 22. juni.
Vi holder ferie fra den 23. juni til den 17. juli – begge dage inklusiv.
Prøverne foregår på Østerhåbskolen, Torsted i Horsens frem til juni og derefter på Palsgaard.
De præcise prøvesteder vil fremgå af prøveplanen.

Weekend-prøver kl. 10.00 – 17.00 (lørdage/søndage)
I juli er aftenprøver kl. 17.00 – 22.00.
Den sidste uge inden premieren, slutter prøven først når gennemspilningen er slut (kl. ca. 23.00)

Informationer om fx. detaljer i prøveplanen sker på Facebook, hvorfor det kræves, at du er medlem af Facebook-gruppen.

Hvis du bliver optaget i forestillingen, forudsættes det, at du bliver medlem af foreningen Palsgaard Sommerspil.

Da dette er en meget stor og kompliceret forestilling, så er det vigtigt, at prøveforløbet bliver så koncentreret som muligt. Derfor er der mødepligt til de prøver, du bliver tilsagt til.
Afbud skal så vidt muligt minimeres.

Evt. henvendelse til audition@palsgaardsommerspil.dk

Persondataloven kræver, at du tillader,

at dit navn og billede må vises offentligt i markedsføringen af årets forestilling.
Herunder i programmet, sociale medier, tv reklamer og trykte medier.

Iht. persondataloven skal du give dit samtykke til, at Palsgaard Sommerspil offentligt må anvende dit navn, fotos og video i markedsføring af årets forestilling.
Du giver samtykket – i tilmeldingsformularen.

Bemærk, at du til enhver tid, kan trække samtykket tilbage, ved henvendelse til bestyrelsen@palsgaardsommerspil.dk

Lidt om Palsgaard Sommerspil

Palsgaard Sommerspil er en amatørteaterforening hjemmehørende på Palsgaard Gods ved Juelsminde.
Foreningen har siden 1972 hver sommer inviteret publikum til Danmarks smukkeste friluftsscene i Palsgaard Slotspark, der er en af landets største herregårdsparker.

Palsgaard Sommerspil har gennem årene opført forestillinger af meget forskellig art, i de seneste år bl.a. The Sound of Music, Mød mig på Cassiopeia, Les Misérables, Grease og senest ”Spillemand på en tagryg”. Forestillingerne trækker publikum til fra alle egne af landet og somme tider fra udlandet, og vi har været oppe på 10-15.000 tilskuere pr. sæson.

Vi gør meget ud af at give vores medvirkende de bedste arbejdsbetingelser. Vi prioriterer en professionel kunstnerisk ledelse og en stab af dygtige frivillige ildsjæle.

Det er både spændende og krævende at være med, hvad enten det er bag, på eller foran scenen. Du vil få udfordringer, men til gengæld opleve passion, livsglæde og sammenhold.

Nogle få nøglepersoner i lederfunktioner har kontrakt med Palsgaard Sommerspil, mens alle andre arbejder ulønnet i alt fra transport til forplejning. Det betyder, at mere end 200 personer hvert år på den ene eller den anden måde bidrager på helt frivillig basis med at få forestillingen på plads.

Palsgaard Sommerspil er konstant på jagt efter folk til administrative og praktiske opgaver. Du kan være en stor hjælp for hele produktionen, hvis du vil opfordre din familie og hvem, du kender, til at give en hånd med.

Da Palsgaard Sommerspil er en forening, er medlemmerne fundamentet for, at der kan laves forestillinger. Derfor kræver det også, at man er medlem for at kunne deltage. Bliver man optaget i forestillingen, meldes man også ind i foreningen. Det årlige kontingent er p.t. 250 kr.