Annie Anmeldelser:

ANNIE – sommerspil, smil, charme og sammenhold

Anmeldelse af Linda B. Hansen

Kære venner i Palsgaard Sommerspil.

Til lykke med ANNIE og tak for en pragtfuld aften i parken. Igen i år leverer alle involverede på, bag og foran scenen en helstøbt præstation af høj kvalitet i de idylliske omgivelser i Palsgaard Slotspark. Familiemusicalen ANNIE er ny for mig – man bliver dog hurtigt fan på grund af en sød, sjov og rørende historie og iørefaldende musik.
De dejlige børn i front tager stikket hjem. De små, små pi’r plus en dreng er uimodståelige, når I skurer, skrubber, synger og danser jer igennem jeres rakkerliv. Titelrolleindehaveren er som født til rollen. Med sit ukuelige livsmod og uimponerede tilgang til tilværelsen charmerer Annie alt og alle og vikler os om sin lillefinger, både sin kommende familie og publikum.
Lille, forældreløse Annie løber ind i noget af et kulturchok, da hun forlader det tyrannisk ledede børnehjem og en helt ny verden i bogstavelig forstand åbner sig for hende, idet hun gør sit indtog på de bonede gulve hos den ensomme, men hjertevarme Warbucks og hans omsorgsfulde sekretær. Det er svært ikke at blive grebet om hjertet.
En perlerække af talentspirer i forskellige aldersklasser inkl. Choko med fire poter folder sig ud med fremragende sang, dans og skuespil (i perioder grænsende til hysterisk overspil). Mens man beundrer detaljerne i scenografien, fra børnehjemmets skjoldede vægge til milliardæren Warbucks’ rigt udsmykkede hjem på 5th Avenue, nynner med på velklingende toner fremført af jeres velspillende orkester og begejstres af smukke kostumer og flot koreografi, fylder solister og det hårdtarbejdende ensemble scenen med imponerende optrin og høj energi.
Uanset om vi slingrer rundt med den frustrerede, mandehungrende og evindeligt højtråbende Miss Hannigan, der – trods sin evige rus – er knivskarp i sin timing (når børnehjemsbestyrerinden jævnligt mister fodfæstet, slår hun altså også benene væk under mig), om vi lægger skumle planer sammen med den delikat dansende plattenslager Rooster og hans stupide hotel af en livlig veninde, Lily, smiler til den overgearede radiovært, Bert Healy, eller bliver inviteret indenfor til præsident Roosevelts kaminpassiar, sidder jeg med en oplevelse af stort engagement, indlevelse og holdånd.
Det er musical på højt niveau.
Som altid er det en fornøjelse at komme i parken, hvor man bliver mødt med stor gæstfrihed og glade miner – faktisk starter den varme velkomst på parkeringspladsen. I kan være ovenud stolte af jeres fælles præstation, der oser af entusiasme og sammenhold. I er alle sammen stjerner, der skinner som toppen af Chrysler-bygningen.
Efter nogle herlige timer i jeres gode selskab forlader jeg velunderholdt parken iført en særlig grimasse – for du’ aldrig rigtigt påklædt uden et smil.
Tilbage er blot at sige: Fortsæt det gode arbejde og pøj, pøj med de kommende dage.

Linda B. Hansen – Hardcore fan og publikumsveteran (for 44. år i træk)

Charme, sang og sceneskift

Palsgaard Sommerspil imponerer endnu en gang

Anmeldelse af Erik Vinther

Kan man finde talentfulde børn nok til en musical som ”Annie” hvor en stor del af handlingen foregår på et børnehjem i 1930´ernes New York? Svaret er JA.

Det var næsten, som om samtlige medvirkende piger i første scene i sovesalen på børnehjemmet kunne have spillet hovedrollen, da Palsgaard Sommerspil havde premiere på ”Annie”. Der er talent og stemme til mange års forbrug i den flok. Rollen som Annie blev spillet hjem med stor charme.  Den pige virker naturlig, afslappet og utroligt engageret på samme tid. Den største ros skal lyde herfra til hende…whau for et talent.

Scenen er sat med et falmet tapet i et snusket forstanderkontor og en kold sovesal med køjesenge – og pludselig med få bevægelser af diskrete scenefolk er vi på torvet og i slumkvarteret. Flot og effektivt. Endnu mere begejstret bliver man, da samme scenefolk med få midler pludselig folder Mr. Warbucks’ milliardærvilla ud med hall og kæmpetrappe og kontor og møbler og lysestager. Det er vist første gang, jeg har oplevet, at et sceneskift har udløst applaus fra publikum, men det var fuldt fortjent. Og helt overskudsagtigt var der et lag mere i kulissen, som lige med et viste en biograf med reklamelys og indgang. Kære scenefolk på Annie-holdet, det I har gjort, er gennemført og en stor del af hele den flotte forestilling.

Det svære ved en markant figur er at holde den gennem hele stykket. Det formåede Miss Hannigan til fulde. Humørskift med hysteri, fuldskab og vrede holdt og sad lige i skabet.

Oliver Warbucks blev spillet med sikkerhed og en flot sangstemme, brugt på den rigtige måde som et flot professionelt spil med den lille pige. Hans sekretær Grace Farrel lyste op på scenen, sangmæssigt og med et blændende spil. De sjovere figurer Rooster og Lily var et lyspunkt i stykket. Fuld gas og godt spil, Lily fik mange smil frem på læberne som den overgearede småsvindlende blondine, og hun kunne tydeligvis andet end at spille og synge, hendes dans lagde man mærke til.  Præsident Roosevelt i kørestolen var spillet rigtig godt, ingen stor rolle, men bestemt vigtig og godt fyldt ud. Ligesom Bert Healy og fru Roosevelt var ensemblet limen i totaloplevelsen. I kan det der med kor og stemmer på Palsgaard. Scenen i radiostudiet med syngepigerne var helt speciel for mig. Flerstemmig sang og en sjov bugtalerdukke Selv Chaplin kom på besøg, og en rigtig levende hund, der så ud til at føle sig hjemme. Ja, der var for øjet og øret hele aftenen. Små kiks med lyden og en mus og en tøjhund, der kunne have set mere ægte ud, var jo kun småting, der understregede, at Sommerspil Live er lige midt i virkeligheden. En virkelighed, som jeg er glad for, jeg var en del af, da ”Annie” havde premiere. I fortjener rigtigt mange tilskuere i år.

Til alle de danskere, der vrisser ad den danske sommer: Tag til Palsgaard og se ”Annie”. Der skinner solen.

Erik Vinther (V), medlem af regionsrådet i Region Midtjylland, bor i Bråskov og var i mange år en af hovedkræfterne i Bjerre Amatør Scene