I 2019 opfører Palsgaard Sommerspil den prisvindende musical ’RENT’, der har vundet 4 Tony Awards – musicalens svar på Oscar Awards.
Inspireret af Puccinis opera ’La Bohème’, opdaterede Jonathan Larsson historien om det barske bohemeliv i 1840’ernes Paris til 1990’ernes New York i et miljø præget af unge, håbefulde kunstnere og skæve eksistenser.
Efter sin Broadway-premiere i 1996 blev ’RENT’ hurtigt en succes, og i 2005 blev den filmatiseret. På trods af sin korte levetid, har ’RENT’ allerede opnået status af at være en klassiker og den er stadig aktuel den dag i dag.
Oplev kendte musicalhits som “Seasons of love” og “La vie Bohème”, når ’RENT’ opføres på Danmarks smukkeste friluftsscene i 2019.

Denne forestilling egner sig ikke til børn under 12 år

Køb billetter her

Picnic Platte:

Palsgaard Sommerspil tilbyder i sammarbejde med Egebjerg-Hansted forsamlingshus picnic platte

Se mere om picnic platte her

RENT – kort fortalt

1. Akt

Juleaftensdag møder vi filmdokumentaristen Mark og rockmusikeren Roger i deres lejlighed i Alphabet City, New York, en bydel der bl.a. huser udsatte, hjemmeløse og skæve personligheder. Her lever Mark og Roger spartansk og primitivt, da det kniber med økonomien. De har indtil nu ikke betalt husleje, fordi udlejeren, der er deres tidligere gode ven og sambo Benny, har giftet sig til penge og nu ejer bygningen.

Mark og Rogers gode ven Tom Collins, møder ved et tilfælde den AIDS-smittede dragqueen Angel, der tager sig af Collins efter et sammenstød med et par voldsmænd – og Angel bliver hurtigt en del af vennegruppen.

I samme bygning som Roger og Mark, bor Mimi, en ung pige, der ligesom Roger er ramt af AIDS, og samtidig kæmper med et stofmisbrug, som finansieres af hendes arbejde som stripper.

Marks ekskæreste Maureen, der er performance artist, kontakter ham, da hun har brug for hans hjælp til at fikse udstyret til hendes show samme aften. Da Mark kommer derhen, møder han Maureens nye kæreste advokaten Joanne, der ikke er videre begejstret for Mark.

Efter Maureens show tager vennegruppen og showets tilskuere til efterfest på The Life Café – og det går ikke stille for sig.

 

2. Akt

Det er blevet nytår og Benny har låst gruppen ude af deres bygning, men det tager de rebelske bohémer nu ikke så alvorligt. Samme aften tilbyder Alexi Darling, producent for gossip tv-kanalen Buzzline, Mark et job som tv-rapporter. Mark, der kæmper for at blive til noget stort i filmbranchen, takker modvilligt ja.

På valentinsdag er der knas i Maureen og Joannes forhold, og i foråret gør det sig ogsågældende for Mimi og Roger, da Mimi har en fortid med Benny, som hun tilsyneladende ikke helt kan lægge på hylden.

Der går ikke længe før AIDS’en virkelig begynder at vise tænder og få overtag – og det sætter sine tydelige spor i gruppen. I frustration over de seneste hændelser, forlader Roger gruppen og rejser til Santa Fe.

Da det endnu engang bliver juleaften, har Mark sagt sit job op og Roger er tilbage i New York igen. Stemningen er høj, men afbrydes pludselig af Maureen og Joanne…

Forestillingsdage 2019

Torsdag den 1. august kl. 20.00 Premiere
Fredag den 2. august kl. 20.00 Forestilling
Lørdag den 3. august kl. 20.00 Forestilling
Søndag den 4. august Ingen forestilling
Mandag den 5. august kl. 20.00 Forestilling
Tirsdag den 6. august kl. 20.00 Forestilling
Onsdag den 7. august kl. 20.00 Forestilling
Torsdag den 8. august kl. 20.00 Forestilling
Fredag den 9. august kl. 20.00 Forestilling
Lørdag den 10. august kl. 20.00 Forestilling
Søndag den 11. august kl. 15.00 Eftermiddagsforestilling

Billetpriser                                 

Enkeltbillet 230,00
Gruppebillet min. 10 pers. 215,00
Ungdomsbillet (12-24 år) 200,00
Børnebillet (3-11 år) 130,00