Audition på GHOST the Musical 2023

EKSTRA AUDITION

Palsgaard Sommerspil inviterer til audition på GHOST the Musical

Mandag den 23. januar 2023 fra kl. 19.00
på Horsens Byskole, Lindvigsvej 4, 8700 Horsens

Vi søger mænd til både roller, solistopgaver og ensemble

Evt. henvendelse til audition@palsgaardsommerspil.dk

GÅ TIL TILMELDINGSFORMULAR

Den kreative ledelse

Instruktør: Jens Frausing
Kapelmester: Casper Helding Facius
Koreograf: Jacob Philip Andersen
Vocal Coach: Maria Skuladottir

Hvad søger vi                  

Vi søger ca. 10 mænd til både roller, solistopgaver og ensemble.
Aldersgrænse:  Man skal være fyldt 16 år i løbet af 2023.

Roller i GHOST the Musical:

Carl Brunner: Mand, spillealder 25 – 35, baryton

Ensemble Roller:
Willie Lopez: Mand
Subway ghost: M/K
Hospitalsspøgelse: Mand

Samt små og store biroller i ensemblet.

Her søger vi både tenor / bas.
Alle skal også gerne kunne danse / bevæge sig.

Sangvalg:

I kvitteringen for din tilmelding finder du anvisning på, hvordan du får noder til sangene.
Du bedes synge en af disse sange:

  • Unchained Melody
  • More / Mere

Du er også velkommen til at synge en selvvalgt popsang. Dog skal du selv medbringe en letlæselig node i den toneart du ønsker ar synge sangen i.

UDVIDET SPILLEPERIODE

Spilleperioden er udvidet så vi nu også spiller den 8., 9., og 10. august. Lørdag den 12. august er der afmontering og efterfølgende afslutningsfest.

Se den fulde spilleplan længere nede på siden.

Forestillingsdage 2023

Onsdag den 26. juli kl. 20.00 Generalprøve
Torsdag den 27. juli kl. 20.00 Premiere
Fredag den 28. juli kl. 20.00 Forestilling
Lørdag den 29. juli kl. 20.00 Forestilling
Søndag den 30. juli Ingen forestilling
Mandag den 31. juli kl. 20.00 Forestilling
Tirsdag den 1. august kl. 20.00 Forestilling
Onsdag den 2. august kl. 20.00 Forestilling
Torsdag den 3. august kl. 20.00 Forestilling
Fredag den 4 august kl. 20.00 Forestilling
Lørdag den 5. august kl. 20.00 Forestilling
Søndag den 6. august kl. 15.00 Eftermiddagsforestilling
Mandag den 7. august Ingen forestilling
Tirsdag den 8. august kl. 20.00 Forestilling
Onsdag den 9. august kl. 20.00 Forestilling
Torsdag den 10. august kl. 20.00 Forestilling
Fredag den 11. august Ingen forestilling
Lørdag den 12. august Kl. 10.00 Afmontering
Afslutningsfest

‘GHOST the Musical’

‘GHOST the Musical’ er en rørende kærlighedshistorie baseret på den Oscarvindende film af samme navn med Demi Moore og Patrick Swayze.

 

Det nyforelskede par Molly og Sam er netop flyttet til New York, men på vej hjem fra en aften i byen bliver Sam myrdet i et røveri. Sam ender i et limbo mellem liv og død, hvor han forsøger at få kontakt til sin elskede Molly. Det lykkes med hjælp fra den falske clairvoyant Oda Mae Brown. Sam opdager, at overfaldet mod ham var bestillingsarbejde, og så tager historien en alvorlig drejning. For nu skal han også redde Mollys liv – men hvordan gør han det, når han ikke har en krop?

 

Musikken til ‘GHOST’ er – bortset fra den romantiske evergreen ‘Unchained Melody’ – skrevet af Glen Ballard, der var guitarist i popgruppen Eurythmics.

‘GHOST’ opføres på dansk i oversættelse af Thomas Bay og Helle Hansen.

HER FOREGÅR AUDITION

Audition

Ved ankomsten skal du henvende dig for at blive registreret.

Du skal have taget et portrætfoto samt taget mål til kostumer.
Derefter begynder selve din audition.

  1. Danseprøve for alle
    Prøven foregår for alle i hold (medbring praktisk tøj samt et par sko, som du kan bevæge dig i). Dansen skal ikke forberedes.
  2. Individuel sangprøve for solister, ensemble og dansere:
    Prøven foregår enkeltvis med den sang, som du har forberedt.

Vi anbefaler, at du møder op i god tid, og du må påregne nogen ventetid.
Du skal forvente, at hele din audition kan tage 2-3 timer.

Almen information

Prøveplan medsendes svarbrevet efter audition.

Sæsonen indledes med introdag på Palsgaard den 2. april 2023.
Prøver starter 15. april og ligger i weekender til og med den 18. juni.
Vi holder ferie fra den 19. juni til den 13. juli – begge dage inklusiv.
Prøverne foregår på Østerhåbskolen, Torsted i Horsens frem til juni og derefter på Palsgaard.
De præcise prøvesteder vil fremgå af prøveplanen.

Weekend-prøver kl. 10.00 – 17.00 (lørdage/søndage)
I juli er aftenprøver kl. 17.00 – 22.00.
Den sidste uge inden premieren, slutter prøven først når gennemspilningen er slut (kl. ca. 23.00)

Informationer om fx. detaljer i prøveplanen sker på Facebook, hvorfor det kræves, at du er medlem af Facebook-gruppen.

Hvis du bliver optaget i forestillingen, forudsættes det, at du bliver medlem af foreningen Palsgaard Sommerspil.

Da dette er en meget stor og kompliceret forestilling, så er det vigtigt, at prøveforløbet bliver så koncentreret som muligt. Derfor er der mødepligt til de prøver, du bliver tilsagt til.
Afbud skal så vidt muligt minimeres.

Evt. henvendelse til audition@palsgaardsommerspil.dk

Lidt om Palsgaard Sommerspil

Palsgaard Sommerspil er en amatørteaterforening hjemmehørende på Palsgaard Gods ved Juelsminde.
Foreningen har siden 1972 hver sommer inviteret publikum til Danmarks smukkeste friluftsscene i Palsgaard Slotspark, der er en af landets største herregårdsparker.

Palsgaard Sommerspil har gennem årene opført forestillinger af meget forskellig art, i de seneste år bl.a. The Sound of Music, Mød mig på Cassiopeia, Les Misérables, Grease og senest ”Spillemand på en tagryg”. Forestillingerne trækker publikum til fra alle egne af landet og somme tider fra udlandet, og vi har været oppe på 10-15.000 tilskuere pr. sæson.

Vi gør meget ud af at give vores medvirkende de bedste arbejdsbetingelser. Vi prioriterer en professionel kunstnerisk ledelse og en stab af dygtige frivillige ildsjæle.

Det er både spændende og krævende at være med, hvad enten det er bag, på eller foran scenen. Du vil få udfordringer, men til gengæld opleve passion, livsglæde og sammenhold.

Nogle få nøglepersoner i lederfunktioner har kontrakt med Palsgaard Sommerspil, mens alle andre arbejder ulønnet i alt fra transport til forplejning. Det betyder, at mere end 200 personer hvert år på den ene eller den anden måde bidrager på helt frivillig basis med at få forestillingen på plads.

Palsgaard Sommerspil er konstant på jagt efter folk til administrative og praktiske opgaver. Du kan være en stor hjælp for hele produktionen, hvis du vil opfordre din familie og hvem, du kender, til at give en hånd med.

Da Palsgaard Sommerspil er en forening, er medlemmerne fundamentet for, at der kan laves forestillinger. Derfor kræver det også, at man er medlem for at kunne deltage. Bliver man optaget i forestillingen, meldes man også ind i foreningen. Det årlige kontingent er p.t. 250 kr.